– til vores fremtid og samfundsvæksten
Hos Thorslev Automation i Havdrup er der fokus på, at sikre arbejdskraft til en branche, hvor antallet af faglærte medarbejdere er knap.
Thorslev Automation er specialist i automatiske anlæg med kernekompetencer og bred faglighed indenfor PLC, HMI, SCADA og styretavler.
Den daglige ledelse ligger hos grundlægger og Adm. Direktør Casper Thorslev, der også er underviser på KEA (Københavns Erhvervsakademi).
Casper Thorslev blev i sin tid selv udlært på KEA på Automationslinjen, som Automations Teknolog. “Da jeg startede virksomheden talte jeg med min daværende underviser på KEA, Michael, som jeg søgte råd hos i forhold til etablering af en kundedatabase. Jeg fik råd med på vejen, men derudover fik jeg også tilbuddet om, at fungere som underviser på Automations Teknolog uddannelsen, som jeg takkede ja til.” udtaler Casper Thorslev. “På denne måde holder jeg mig selv og dermed også min virksomhed opdateret med de sidste nye teknologier og fremtidens marked, samtidig med, at jeg har god kontakt til nyuddannede Automations Teknologer.”
Undervisningen skulle så også vise at bære frugt i forhold til den vækst Thorslev Automation har opnået undervejs, under ledelsen af Casper Thorslev. “Virksomheden oplever stor vækst, men udbuddet af faglærte Automations Teknologer, som er ledige på arbejdsmarkedet, er småt. Så det er helt klart en fordel, at kunne trække på de helt nyuddannede teknologer fra KEA, da de allerede kender til virksomheden gennem deres uddannelsestid på akademiet.”
Thorslev Automation bliver ofte brugt som virksomhedscase på uddannelsen, så kendskabet til Thorslev Automation og Casper Thorslev kommer af sig selv. Det resulterer også i, at flere elever har ansøgt og ansøger om praktikpladser hos Thorslev Automation i Havdrup.
“Vi har haft flere praktikanter hos os allerede. Jeg ser det som et naturligt ansvar, for samfundet og for min egen virksomhed, at være med til at give mulighed for, at så mange som muligt fra uddannelsen, får en praktikplads. Og når jeg nu selv underviser på uddannelsen, så er det jo selvskrevet, at jeg også tager praktikanter i praktikperioderne.” fortæller Casper Thorslev.
Successen ved det skulle vise sig allerede efter første praktikant, som blev fuldtidsansat hos Thorslev Automation, da eleven bestod uddannelsen og dermed blev udlært. “På den måde har jeg fået en medarbejder, der i forvejen kender firmaet, kunderne og vores måde at arbejde på. Samtidig er jeg sikret, at medarbejderne kender til de sidste nye teknologier. Det er vigtigt for et firma i vækst, at man ikke går i stå i forhold til innovationen. Hos os er det vigtigt, at vi altid er opdateret med de nyeste teknologier.”
Casper Thorslev fortæller ligeledes at praktikanterne, under deres 10 ugers praktikforløb, får tid til fordybelse i projekter og får lov til at udvikle på dem, som kan være yderst værdifuldt for virksomheden. Praktikanterne får lov til, at være med i rigtige kundeprojekter, men får også fiktive projekter, de skal arbejde med.
Praktikanterne skal afslutte deres 10 ugers praktikforløb med en problemstilling efterfulgt af et skriftligt speciale, som de skal forsvare til den afsluttende eksamen.
På nuværende tidspunkt har Thorslev Automation 2 praktikanter i et 10 ugers forløb, som slutter inden påske 2019. Både Nikolaj Bekker Nielsen og Morten Grejs, som begge læser til Automations Teknolog på KEA, har hørt om virksomheden under uddannelsen og dermed ansøgt om en praktikplads hos Thorslev Automation.
“Fortsætter den gode vækst for Thorslev Automation, så er der ingen tvivl om, at jeg skal ud og lede og dermed rekruttere uddannede Automations Teknologer på jobmarkedet. De er godt nok svære at finde. Her har jeg allerede 2 ansvarlige, innovative mennesker, som ved hvordan hverdagen og arbejdsgangen fungerer hos Thorslev Automation. Samtidig opretholder vi også vores egen forpligtelse, at være med til at styrke samfundsvæksten og få flere medarbejdere ind på de udsatte erhvervsuddannelser, efterfulgt af en fuldtidsbeskæftigelse.” slutter Casper Thorslev, Adm. Direktør hos Thorslev Automation.