Samarbejde skaber succes

Virksomheden Zolvo er ekspert i intern logistik. Virksomheden designer, bygger og vedligeholder alle former for interne logistikløsninger. Zolvo har tidligere været datterselskab til Langebæk, der tilbyder logistikrådgivning og logistikløsninger. Datterselskabet var kendt som Langebæk Teknik, men er idag en selvejet virksomhed, drevet af Mads Carlsen og Mads Lissau Jensen.

Virksomheden Thermo Fischer Scientific, som producerer og sælger nogle af verdens bedste laboratorieprodukter, kontaktede Zolvo, som tidligere har stået for udvikling og opbygning af deres eksisterende anlæg, for at høre om muligheden af en opgradering. Thermo Fischer Scientific har stor fokus på effektive processer, kvalitet og løbende forbedringer. Dette kan ses i deres investeringer i udvikling og deres tekniske produktionsanlæg, hvor avancerede maskiner, robotter og bestrålingsanlæg kører døgnet rundt for at forvandle plastgranulat til verdens bedste laboratorieprodukter.

Efter et par afholdte møder går Zolvo igang med at tegne og designe det nye anlæg til Thermo Fischer Scientific. I den forbindelse laver Zolvo også kravspecifikationer til el-installationer og styretavler til virksomheden Thorslev Automation, som skulle stå for den tekniske del under opbygningen. Thorslev Automation har bred erfaring i automatiske anlæg og er specialist i PLC programmering, som slutteligt skal styre det automatiske anlæg hos Thermo Fischer Scientific.

Zolvo kræver stor innovativ fleksibilitet fra deres samarbejdspartnere i forhold til de løsninger, der bliver designet for kunderne. “Vores løsninger kan blive meget kringlede, da vi tilpasser os omgivelser og arbejdsgange. Det er også dér, de spændende processer ligger, da vi ikke har færdigproducerede løsninger.” fortæller Mads Carlsen, direktør hos Zolvo. “Vores løsninger er specialdesignet og tegnet til den enkelte kunde og de behov kunden har. Opstår der ændringer i opbygningen undervejs, tilpasser vi os og det skal vores samarbejdspartner naturligvis også. Så fleksibiliteten er meget vigtig for os.”

Zolvo kom i kontakt med Thorslev Automation ved ren tilfældighed. Partner og ligeledes direktør i virksomheden Zolvo, Mads Lissau Jensen, er bosat i Havdrup, Midtsjælland. Ved en tilfældighed, talte han med den lokale el-installatør i Havdrup, som nævnte noget om en automations virksomhed, som havde lejet sig ind i hans erhvervslokaler. “Den lokale el-installatør kom med et visitkort fra Zolvo. Jeg kontaktede dem og vi mødtes over en kop kaffe.” fortæller Casper Thorslev fra Thorslev Automation. “Omkring et år senere kom Mads Lissau Jensen tilbage med tegninger over et projekt for Thermo Fischer Scientific i Roskilde. Vi sparrede omkring projektet og blev enige om, at Thorslev Automation skulle stå for styringen af Thermo Fischer Scientifics rulle- og kædebaner til palleteringsanlæggene, PLC programmeringen, HMI, styretavler og montage.” lyder det fra Casper Thorslev. “Det var et spændende projekt som indeholdt i alt 900 I/O på anlægget. Derudover blev der placeret en hovedtavle og fem undertavler.”

Ved dette projekt skulle det også vise sig, at ønsket om fleksibilitet under projektet blev en realitet. “El-designet blev i processen ændret. I stedet for at tilslutte alle følere i tavlerne, blev vi enige om, at tilslutte dem direkte på AS-i bus, hvilket betød at der kunne spares stort på kabeltræk.”

Samarbejdet mellem Thorslev Automation og Zolvo gik så godt, at Zolvo, efter aflevering af projektet hos Thermo Fischer Scientific, igen kontaktede Thorslev Automation omkring et nyt projekt, denne gang i Kangerlussuaq Lufthavn, Grønland. Et godt samarbejde er vigtig for succes og samarbejdet mellem de to innovative virksomheder slutter altså ikke her.


Zolvo – praktiske eksperter i intern logistik

Video og er venligst udlånt af Zolvo til fremvisning af projektet hos Thermo Fischer Scientific.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *